Info
Hvordan bestiller jeg rejsen?
Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud
Du kan også kontakte os:
2398 8200
Travel Nord Anmeldelser
Bliv inspireret af købsoplevelser fra vores kunder, som har købt rejser hos Travel Nord
Vi hos Travel Nord vi er altid glade når vores kunder vil dele deres rejseoplevelser og billeder med os. Vi håber selvfølgelig at det kan inspirere andre fremtidige kunder.
1000 tak til alle jer.
Tine & Reci
"Kære Travel Nord / Dögg
Vi er nu hjemvendt fra en helt fantastisk dejlig tur til Island, vi kan næsten ikke få armene ned, og det er bestemt ikke sidste gang vi rejser til Island.
Eldhestar er et fantastisk sted, hvor der er styr på alt. Forplejningen var formidabel og meget lækker. Værelser og senge var ligeledes det bedste man kan ønske. Hestene var alle søde, velopdragne, velredet og i god kondition, desværre en del der ikke kunne tølte, som jo ellers var vores store ønske at prøve. Dyrevelfærden i orden. Turene var veltilrettelagte og guiderne dygtige, opmærksomme og ufattelig søde og hjælpsomme. Vi havde 3 helt fantastiske ridedage i den unikke natur. Og vi var heldige med vejret, den sidste dag med op til 20 grader.
Tine tænker på at tage en tur derop med sin store søn, og Reci vil gerne derop igen, både med sin mand og køre rundt i en lejet bil, samt en ny rideferie med sine tre børnebørn, som alle har egen hest og rider hver dag.
Planlægning af turen fra Travel nord var super og alt klappede - næsten uden "kiksere".
Tine Harild & Reci Højrup-Bech”
Karen Kirketerp
Vil blot fortælle at vi har haft en helt fantastisk ridetur på Island, så 1000 tak 😃
Her lidt billeder fra turen, har flere hvis I ønsker☺️
Mvh Karen”
Anne Højer Simonsen
Mange tak, Anne og Jesper”
Line
Jepser Stegman
Jeg er kommet hjem og kan kun sige, at det var en super fed rideferie. Fantastiske heste, flotte landskaber, dejlig stemning på holdet, lidt kaos som der altid skal være på Island (forstået på gode måde), dejlig værtsfamilie. Jeg kan kun anbefale turen. Men man skal være en rimelig erfaren rytter til denne tur. Jeg havde ikke nogen problemer, men det er ikke kun hygge ridetur.
Eneste lille kritik - vi stod altså fem danskere i den forkerte indenrigsterminal i Reykjavik - men vi fik hurtig hjælp af en taxachauffør. Og man må rose alle på Island som meget hjælpsomme og imødekomne. Måske skal det fremgå meget klart hvilken terminal man skal køre til. Jeg vil ikke afvise, at jeg skal en tur til Island igen næste år igen. Eller om to år.
Jeg sender lige et par billeder.
Bentsen Emballage
”Vi har haft en uforglemmelig tur til Island, det var en kæmpe succes. Vejret var fantastisk, med kun regn fredag morgen inden vi tog afsted. Vores tur med super jeep, og vores fantastiske chauffør Palli var helt unik, bilen i sig selv vakte stor jubel. Og Palli er en en fantastisk mand, stor ros til ham.
... Og så var vi så heldige at se nordlys fredag aften, sammen med Palli. Og faktisk også inde i Reykjavik lørdag aften.
Alle er mere end tilfredse med hele turen, ALT klappede.
Personligt er jeg slet ikke færdig med Island, jeg vil derop og vandre på et tidspunkt☺.
Jeg har vedhæftet et par stemningsbilleder.
Endnu engang tak, Maia & Bentsen teamet”
Mona og Katrine
Finn & Tina
"Tusind tak til Bjørn/Travel Nord for hurtig planlægning af vores ferie til Island i uge 41. Det var vores 2. ferie på Island - arrangeret i samarbejde med Travel Nord og endnu engang en succes.
Her er lige et par ferie billeder vi gerne vil dele med jer 😉"
Finn og Tina
Ben M. Graves & Maj Winther Møller
"Now we are back in Denmark, back to the normal everyday life and already missing Iceland! 😃
Thanks for the great support – It has been such an amazing travel!
And I’m sure that this won’t be our last time to Iceland 😃 TRULY AN AMZING COUNTRY!
Ben M. Graves & Maj Winther Møller
Maria Arnegaard
"Tak for at planlægge en rigtig god tur til Island. Jeg var afsted med min datter, Sarah, som fik det i konfirmationsgave.
Rideturene var virkelig gode med meget kompetente, søde og hjælpsomme guider. Jeg sender lige et par billeder fra turen."
Hilsen Maria Arnegaard
Christina Jensen
"Vi havde den mest fantastiske tur til Island!! Rejsen gik super fint, Reykjavik skøn, fin hotel, mad, for ikke at nævne Eldhestar... hestene, turene, vejret, naturen, guiderne, vores gruppe... kunne blive ved. Kun èn ting var ikke så godt og det var at vi skulle hjem igen... det var vi slet slet ikke klar til! :-)
Den første dag var lidt hård, da vi først ankom til hotellet sent om natten, men vi klarede det.
Den Blå Lagune have vi hele dagen til og det synes vi var rigtig skønt, så der ikke var nogen stress over klokkeslæt, flyafgange osv.
Der var lidt problemer med pick up bussen på afrejsedagen, men jeg ringede til selskabet og vi blev hentet og kom afsted 30 min senere end planlagt.
Jeg har brugt de sidste 3 dage, på at få lavet et mega flot fotoalbum fra turen, som min datter kan vise gæsterne, når hun skal konfirmeres her d. 30/8.
Vi vil klart tage afsted igen, hvis vi vinder i lotto;-)
TAK for at have arrangeret den fedeste tur til os."
Kh Christina Jensen
Peter Dyhr Jensen
"Jeg vil sige, at det var en fantastisk tur!
Flere steder var vi næsten helt alene på de store turistattraktioner.
Tingvellir: vi var måske 20 pers max i de 1,5 time vi var der.
Ved geyseren og Gullfoss max 30-40 pax...
I den blå lagune var vi 20 pax(!) da vi kom i vandet. Da vi gik 2 timer senere max 100 pax...
Så generelt alene :-)
Og selve flyrejsen var med mundbind, men det var tåleligt. Man skal bare vænne sig til det. Testen i Reykjavik gik nemt, og jeg fik en sms efter 10timer at jeg var virusfri. Så det fungerer."
mvh Peter Dyhr Jensen
Merete Munch
"Tak for hjælpen med at arrangere en fantastisk ferie til vidunderlige Island. Vi blev igen og igen overrasket over hvor afvekslende og smuk den islandske natur er. Det er ikke sidste gang turen går mod nordvest. "
Venlig hilsen Merete Munch
Johnny Van Hooidonk
"Tak for en veltilrettelagt tur. Jeg nød mit ophold deroppe. Fint og enkelt hotel midt i byen. Gode ture i den rigtige rækkefølge. Valgte Perlan den sidste dag."
Bedste sommerhilsner fra en meget tilfreds kunde.
Jesper & Susan, Viborg
Sidste efterår var vi på kør selv ferie Island rundt. Bjørn fra Travel Nord havde arrangeret denne fantastiske tur for os og det blev en tur med store oplevelser og skønne hoteller. F.eks. var vi meget begejstrede over det gamle Franske hospital i byen Fáskrúðsfjörður. Dette hotel er, som virkelig meget andet på Island, fyldt med en fantastisk stil og stemning. Vi var så begejstrede over vores oplevelser og den service vi fik fra Bjørn, at vi fik lyst til at dele lidt af vores oplevelser og forhåbentligt inspirere andre til en tur til vores absolut ynglings rejsemål – Island."
De bedste rejse hilsner fra Jesper & Susan, Viborg
Kirsten & Bo Christensen
"Tak for godt tilrettelagt tur til Island 12-23/8. Alle bookinger fungerede perfekt.
Vores daglige ture havde vi tilrettelagt efter en stor del af din tilsendte guide suppleret med vores egen research inden afrejse. Noget blev fravalgt hen af vejen afhængig af tid. Aldrig pga. af vejret, da det var som det var og det havde vi taget højde for med påklædning.
Det var fine hoteller med dejlig morgenmad og venligt personale. På Hotel Hekla kunne vi sidde og kigge på vulkanen af samme navn.
Hos Europcar var vi så heldige at få en opgradering til Hyundai Tucson, med rigtig meget udstyr, så det var en skøn bil at køre rundt i.
Vi oplevede mange af Island forskellige vejforhold. Vi valgte rute 570 fra Ólafsvik til Arnastapi, hvilket var en meget flot tur. Dog så vi ikke toppen af Snæfellsjökull pga. af dis. Grusvejen rute 54 fra Stykkishólmur langs Hvammsfjördur var også en "oplevelse". I hvert fald blev bilen så bladret til at der måtte en gang vask til. Den mest hullede (og det betyder HULLER) var da vi nåede grusvejen 892. Men nogle km fra Dettifoss var man i gang med at lave bedre vej.
Vi havde booket hvalsafari i Husavik, og vi heldige med valget af dag, for der var helt vindstille. Men da vi skulle have vores bordingkort advarede de os om høje bølger når vi kom ud på fjorden. Da Bo ikke er søstærk valgte han at blive på land og kørte op til fyret Tjörnesviti hvorfra han spottede hvaler.Da Kirsten vendte tilbage fra sejlturen kunne hun berette, at hvalerne ikke viste sig den dag. Sådan er naturen. Bo havde håneretten!
I Myvatn tog vi vandreturen oppe langs krateret på Hverfjall. Fra vi forlod bilen til vi var ved bilen igen var det gået ca. halvanden time. En superflot tur.
En sådan tur ville jo ikke være mulig på en bustur. Det er fordelen ved kør-selv hvor man selv bestemmer.
Vi har naturligvis også og set mange fosser, hvor hver har deres charme. Vi har fine billeder af søpapegøjer. Set Geyseren springe. osv. osv.
Reykjavik er en hyggelig by med spræl af alle farverne på huse og tage og flot udsigt fra Hallgrimskirken.
Bilen blev afleveret skadesfri så det har bare været en super tur👍"
Mange hilsner, Kirsten & Bo Christensen, Brønderslev
Vi har mange flere, klik på næste ...
Info
Hvordan bestiller jeg rejsen?
Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud
Du kan også kontakte os:
2398 8200